Hvad er shamanisme?

Shamanismen er en åndelig praksis, og menneskets ældste måde at være i kontakt med ånderiget på. Gennem værktøjer som blandt andet trommerejsen, ritualer, sange og danse, skabes kontakt og hul igennem til “den anden side” hvor uendelig kraft, magi og visdom ligger gemt. Denne kraft henter vi hjem til vores eget liv, med mulighed for, at leve et mere sjæl- og kraftfuldt liv.

Hvad er shamanisme, og hvordan kan du bruge den i din hverdag?

I denne video fortæller jeg om, hvad shamanisme er, og hvordan du kan bruge den, og hvad den betyder i vores vestlige verden, og menneskesyn i dag.

Shamanismen kan, på ydersiden, se meget fjern og eksotisk ud

Måske er det fordi, at denne hengivelse til “noget andet” kræver at vi giver slip. Slip på kontrol, og i det hele taget “at se dumme ud”, fordi når vi praktiserer shamanismen, gør vi det for noget andet. Noget større eller mere meningsfuldt end at holde på formerne. Sammen med ånderne kan vi skabe healing og forvandling. I vores eget liv, og i andres. Dyb forvandling, som varer hele livet.

Det er åndefællerne og kraftdyrene i den anden verden der healer og laver det helbredende arbejde. Shamanen er bindeleddet mellem de to verdener, ham eller hende der  beder om råd og vejledning, og til hvad og hvorfor. Det er en del af shamanens uddannelse at lære at tyde åndernes sprog, at komme i kontakt med dem, og bringe deres læring, visdom og healing med hjem.

 


Syngende shaman i Sibirien iført dragt, tromme og hovedbeklædning. Shamanen “lydgiver” og bruger stemmen som redskab til at kontakte den åndelige verden.


Et liv fuld af kraft

De billeder jeg her viser, fortæller om shamanismens yderside, og hvordan dragter, værktøjer og ritualer kan se forskellige ud fra egn til egn. I virkeligheden foregår alt shamanistisk arbejde på indersiden – i samarbejdet med den åndelige verden, og på sjæleplan. Man kan ikke “se” udefra hvad der foregår – det skal opleves indefra!

Ordet shaman stammer fra Evenki (Tungus) folket i Sibirien, og betyder ‘den som ved’. Shamanen arbejder som mellemmand mellem ånder og mennesker, og kan, gennem forskellige teknikker, ændre sin bevidsthedstilstand og rejse til Åndeverdenen for at hente kraft, visdom og healing hjem til sig selv og sit samfund.

Evenki folket i Sibiren med små shamanistiske trommer.


 

Most inclusive and biggest traditional shamanic gathering in the world! Deep gratitude to the organization for giving special permission to take pictures and visuals. Hearty thanks to all shaman brothers and sisters. Namaste and Dhanyabad

Slået op af NEPAL Shaman i 26. april 2018

 

I forskellige dele af verden ser shamanismen og den animistiske (anima = sjæl) praksis forskellig ud. Symboler, farver, værktøjer og tegn er forskellige, ligesom dyre- og plantelivet varierer fra egn til egn. Shamanen arbejder med naturen, og derfor også med det land, den jord, han eller hun lever på.

 

På Bali afbilledes guderne i dyreskikkelser, her i form af tigere. De bærer klæder, og klæderne viser at de er hellige og at Balineserne betragter dem som sådan.


Hvad er shamanens arbejde?

Shamanens arbejde består i at bringe healing og helbredelse, velstand og balance og orden mellem verdener.

Shamanen arbejder som bindeled mellem mennesker, dyr, planter, jorden og ånder, og derfor betragtes shamanen som healer, eller ‘seer’, der rejser til den åndelige verden gennem sang, dans eller eksempelvis trommerejsen, for at hente kraft og healing hjem.

Shamanens kerneområder er liv og kraft, og derfor også sygdom og død. Han eller hun arbejder som mellemled mellem de døde og de levende, og hjælper til i processen omkring at forberede og assistere både den døende og de efterladte på rejsen til de Dødes Rige. Shamanen arbejder således også med dyr og planter, og interesserer sig for alles velbefindende.

I det shamanistiske verdensbillede er alt liv forbundet, og der er inden seperation mellem sjæls-arter. Her kan vi kommunikere og interagere med alle dele af livets skabelse.

Nogle mennesker mener, at shamanismen kan fungere som en form for nutidig terapi. Og selvom shamanistisk arbejde bestemt er terapeutisk, findes et lag i shamanismen som er langt dybere end moderne psykologi. Denne ‘længsel’ efter jorden, at høre til, at kende sin plads, og at være forbundet til livets kredsløb og naturen, er ikke typisk i moderne terapi, og kan ofte ikke frembringes af sådanne sessioner. Det kræver et konkret stykke arbejde med Jorden, at åbne denne forbindelse, og bibeholde den.

Shamanismen anser alle for ligeværdige, og skelner ikke mellem kræfter i form af hieraki. Alle har deres egen ‘medicin’, deres unikke ressourcer, og der er brug for os alle i livets kredsløb. En myre er ikke mere eller mindre værd end en ørn, og at sammenligne kræfter bliver i det shamanistiske verdensbillede en absurditet, da intet menneske, intet væsen er hævet over et andet. I stedet anskuer en shamanistisk praksiserende verden cyklisk; at alt kommer og går, og kommer igen.

 


Farvestrålende ceremoni i Korea. Blomster, frugter og pynt er sat frem for at ære guderne, og at skabe velstand for parter. Kvinden i midten ses med en shamanistisk tromme. Vi kender brugen af blomster og farver også fra hinduistiske ceremonier, blandt andet på Bali. Hinduismen deler shamanismens grundlæggende verdenssyn: at alt er levende, helligt og forbundet.


 

 

Ceremoni

Foto fra en Maya ceremoni i Sydamerika. Her ses solhjulet, cirklen, med de fire lige store felter, der repræsenterer livets cyklus og verdenshjørnerne. I midten er bålet, den hellige ild, og måske røgelsespinde af helligt træ.


Shamanen bruger rasle og tromme til at komme i kontakt med den åndelige verden, og samarbejde med den. Han eller hun kan også bruge sin stemme, og dans.

Shamanisme har eksisteret i forskellige udgaver i de allerførste fund vi kender til. Den shamanisme nogen af os praktiserer i dag, kaldes for neo-shamanisme, og er et udtryk for, at vores fortællinger og healingsværktøjer at arven er blevet brudt, og at vi nu praktiserer en shamanisme inspireret af, og baseret på urgamle traditioner.

I den nordiske tradition møder vi staven, som bliver brugt ligeledes til at forbinde sig til naturkræfterne og åndernes rige, for at søge hjælp og hente visdom.

I de fleste traditioner bruger man kendskab til urter som medicin, og i nogle traditioner rejser shamanerne påvirkede af bevidsthedsændrende midler.

I min praksis anvender jeg ikke bevidsthedsændrende midler, da det er min erfaring at det shamanistiske arbejde kan udføres uden.

En naturlig del af den shamanistiske/animistiske praksis er, at samarbejde med landskabet, urter og planter og de dyr der bor naturligt i området. Shamanen forstår, at alt liv er forbundet, og at vi hænger sammen i livets kredsløb.

Hvad kan vi bruge shamanismen til i dag?

Selvom shamanismens værktøjer er urgamle, har de plads i vores moderne verden i dag. Måske i dag mere end nogensinde, hvor vores forbund med naturen er ved at briste.

I nogle traditioner, er de værktøjer og dragter shamanerne bruger meget farverige. Hvor i andre dele af verden, og i Norden bruges mere afdæmpede farver. Det er min overbevisning at shamanens værktøjer afspejler den natur han eller hun arbejder i, da en af shamanens opgaver ofte er, at samarbejde med landskabet omkring hende/ham.

Alt er levende

Der er ikke nogen kønsfordeling mellem shamaner, og både mænd og kvinder har til hver en tid været udnævnt af ånderne og deres familie eller klan til at være områdets eller byens shaman, medicinkvinde eller -mand, healer eller “vølve” som det har hedder her i Norden. En urte- eller troldkyndig, der kender til magi og plantehealing.

Nogle af de værktøjer shamanen bruger er rasle, tromme og dans. Men også sangen, og dragter kan være en del af shamanens repertoire, for at tilkalde ånderne og skabe kontakt.

Den åndelige verden kan tage mange former. Her ses en dans mellem shamanen og et åndeligt væsen.

Røgelse fra tørrede lokale urter er ofte en vigtig del af ceremonien.

 

Trommerejsen

I denne tegning ses drømmeren, på vej ud af sin krop for at mødes med andre sjæle der drømmer. Det siges, at når vi drømmer, forlader en del af vores sjæl vores krop, og tager ud i universet, ligesom det sker på en shamanistisk trommerejse. (Dreaming, 2011, akvarel).

 

I shamanismen møder vi sjæleskikkelser og dyr som hjælpeånder, skytsengle eller kraftdyr. Alle dem vi møder, kan hjælpe os i vores verdslige arbejde, til at blive stærkere og klogere på livets rigdom og mangfoldighed.

Her ses Slangens Kraft balancerende over en Rejsende, som ligger på Jordens Røde Muld under en Blåviolet himmel. (Snake Friend, 2010, akryl).

For virkelig at forstå shamanismen skal den opleves. Magien og kraften kan ikke opleves af at kigge på, så vi må være med kredsen og dansen for at opleve hvad der sker med os, når Ånden bevæger os.

Jeg holder løbende foredrag og kurser i shamanisme. Se alle forløb og kurser . Vel mødt!

 

Læs om shamanistisk vejledning.

 


Mere om Shamanismen

Se en dokumentarfilm med en af mine læremesterinder, Annette Høst. Den fortæller om forfatter og musiker Kristian Leths møde med shamanismen og mørket i Grib Skov (28 min.).

Christine Feldthaus besøger Shamanhulen på Fyn, i dette uddrag af DR’s “So F***ing Special” (8 min.).