Et læringshjul for troldkyndige,
shamanlærlinge og hverdagshekse
‘Det Nordiske Årshjul’ er en shamanistisk læringsplakat
udviklet Nordisk Shamanisme v. Malene olivarius
illustreret af billedkunstner Lone Aabrink
Køb plakaten her
ET MAGISK SAMARBEJDE
Jeg blev i vinters kontaktet af Nordisk Shamanisme v. Malene Olivarius, som ønskede at udvikle en læringsplakat til sit virke. Det skulle være en stor illustration, en plakat, som kunne bruges til undervisning, baseret på Nordisk Shamanismes mange års erfaring, og samtidigt med et strejf af ånd, og det magiske!
Som billedkunstner, har jeg ofte skævet til Storbritannien og Irland, for at finde billeder, illustrationer på det magiske i naturen. Og nogle gange, røget helt til Nord- eller Sydamerika, eller Australien, for at finde illustrationer, visuelle fortællinger om det shamanistiske arbejde.
Jeg har selv tøvet med, at gå i gang med, at illustrere den Nordiske Magi (!) og jeg er glad for, at samarbejdet gjorde det muligt at være sammen, om dette arbejde!
Resultatet kan du se her! En LEVENDE, LEGENDE, MAGISK plakat, som fortæller om det shamanistiske virke og ritualer, de nordiske farver og dyr, årstidernes skiften, de 4 elementer, månens gang, og tilmed stjernetegnene er med, i midten af årshjulet. Alt sammen for at skabe grobund for læring, indsigt, og yderligere fordybelse i det nordiske, i det shamanistiske!
Illustrationen er skabt som undervisningsmateriale af den shamanistiske praksis i norden, og kan benyttes af børn og voksne, såvel spirituelle som ikke spirituelle, til at lære om årets cyklus og kræfter.
Således er naturens 4 store højtider (solhverv og jævndøgn) samt 4 små højtider (Lysfest (kyndelmisse), Majfest (valborgsaften), Førhøstfest og De Dødes Dag (allehelgen) markeret i hjulet, og årets gang. Højtiderne er nævnt med navn og dato, månens cyklus er repræsenteret, samt stjernetegnene og de fire elementer; ild, jord, vand og luft.
Klik og se detaljerne tættere på!
Nordisk shamanisme v. Malene Olivarius fortæller
“Jeg har i mange år arbejdet shamanistisk med årshjulets cyklus og undervist heri. Jeg har ofte savnet en smuk illustration af det nordiske årshjul. Årshjulet skulle bygge på den shamanistiske praksis vi har i Norden, den urnordiske naturmagis metoder og traditioner, der udspringer af den nordiske natur og årstidernes skiften.
For at bringe min vision til live måtte jeg finde en dygtig billedkunstner, der foruden at have en flot streg også arbejdede shamanistisk. Mit ønske var nemlig ikke blot at lave en flot kunstplakat, men at arbejde shamanistisk i hele skabelsesprocessen og dermed gøre årshjulet levende med masser af inderside. Mit valg faldt på dygtige billedkunstner Lone Aabrink.
Lone og jeg har arbejdet på læringsplakaten det sidste år. Det har været en meget længere rejse end vi kunne forudse. Det har taget lang tid og megen fokus at skabe et årshjul, der på den ene side skaber overblik og kan bruges i undervisningssammenhæng og samtidig tilføje de mange lag og deltaljer, der netop bringer magien og indersiden frem.”
Detaljer
- PRIS: Plakaten koster 599.- ekskl. forsendelse, og kan købes via webshoppen
- MÅL & KVALITET: Plakaten måler 50x60cm, er printet på lækkert papir, i højeste kvalitet, så du både kan se og mærke det håndværk og den faglighed hvormed plakaten er skabt. Plakaten ligner i kvalitet fuldstændigt det originale maleri. Farverne er levende – og detaljerede!
- FORSENDELSE: Du kan vælge, at afhente plakaten, hos Lone ved Ringsted, og spare forsendelsen. Vælg da denne mulighed, når du bestiller i webshoppen, og kontakt selv Lone for afhentning
- AUTENCITET: Plakaten ankommer i plakatrør, med en indlægseddel, der fortæller om plakaten
- Findes så længe lager haves

